Jeg nyder at engagere mig i det lokale liv i Rudersdal.
I Birkerød Torvedage er jeg som frivillig med til at skabe mere liv i Birkerød bymidte – i samarbejde med butikker, kommune, stadeholdere og vores aktive kulturliv.
I Rudersdal Kulturparaply arbejder jeg som formand for en levende kultur og gode forhold for andre frivillige og foreninger. Jeg har engageret mig i at arrangere Birkerød Kulturnat siden 2013 (hvor jeg kun havde boet i kommunen i ét år). Jeg er desuden med til at arrangere Nærum Kulturdag og Næsseslot-koncerten i Holte.
Jeg er uddannet cand. merc. og arbejder som selvstændig konsulent indenfor projekter, analyse og marketing.
Jeg er nu medlem af Folkeoplysningsudvalget i Rudersdal Kommune og ny kandidat til kommunalvalget.
Siden jeg flyttede hertil fra Lyngby i 2012 har jeg bare været begejstret for Rudersdal. Min venner andre steder ryster på hovedet og ruller med øjnene. De forstår ikke, at jeg kan være så begejstret.
Men selvfølgelig er der altid plads til forbedringer …
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter